EN EPOKE ER SLUT

SAB fylder 25 år i marts 2009, og derfor har flere både nye og gamle medlemmer af SAB har bedt mig om at beskrive udviklingen fra SAB´s fødsel i marts 1984 og indtil min afgang som tillidsmand i SAB i april 2007. Det første år (1984 – 1985) var jeg kasserer i Københavns amt, idet SAB i de første år var delt op med en bestyrelse i stort set alle landets 14 daværende amter. Den første Hovedbestyrelse (HB) – altså på landsplan – gav op efter 1 år – bl.a. grundet et astronomisk stort underskud, så banken havde lukket kontoen. Denne beskrivelse vil derfor tage sit udgangspunkt i 1985, hvor jeg blev indvalgt i HB som landskasserer, men fortællingen må på ingen måde opfattes som en neutral beskrivelse af begivenhederne, idet jeg havde en finger med i spillet i stort set alt det, som hændte i de mange år, så jeg vil nødig anklages for at være en neutral person i denne sammenhæng.

MIN BAGGRUND

Jeg er født i Skyttens tegn i 1949 i Sydjylland, og jeg startede i 1967 min postmesteruddannelse, som blev afsluttet 10 år senere med 2. del af min embedseksamen. I seks år (først i firserne) arbejdede jeg som intern revisor i et halvstort firma med 2400 medarbejdere – både manuelt regnskab og EDB-regnskab. Jeg var således ”klædt godt på” til arbejdet som SAB´s Landskasserer fra 1985. Jeg bibeholdt gennem alle årene i SAB den manuelle regnskabsløsning, idet den havde store fordele, som EDB-løsningen ikke havde. Jeg har gennem årene holdt mig à jour med udviklingen (også gennem kurser), men den manuelle løsning er stadig den bedste for SAB efter min vurdering. Jeg har i SAB-NYT og generalforsamlingsreferater (dog først efter min afgang) læst kritik af den løsning, som jeg valgte, men jeg valgte den løsning, som var både billigst og bedst for SAB, og jeg havde trods alt en rimelig indsigt i tingene, som jeg ikke er sikker på, at mine kritikere har.

Som 20-årig var jeg indlagt på Rigshospitalet med en hjernesvulst (cancer), men lægerne måtte opgive. Stærk invalideret blev jeg kørt til healeren Dorthea Iversen på Frederiksberg (altså længe før ordet healer blev brugt i Danmark). Efter 6 timers ventetid (tidsbestilling var ikke opfundet endnu!) og et kvarters behandling var jeg rask. Jeg vil ikke forsøge at beskrive den oplevelse, thi ord rækker ingen vegne her. En ny sygdom 5 år senere (dog ikke livstruende), som lægerne heller ikke kunne hjælpe med, bragte mig i forbindelse med den alternative verden igen, og nu var jeg moden til selv at tage en alternativ uddannelse. Min første alternative uddannelse afsluttedes i oktober 1976 (som healer) – altså for 32 år siden.

68-GENERATIONEN

Jeg tænker tit på, at det er synd for alle dem, som ikke har oplevet 1968 som ung eller voksen. Der var en energi så fyldt med håb og visioner, så det nok er umuligt at forestille sig, hvis man ikke selv var en del af det. 1968 var ungdomsoprørets år, men sådan oplevede jeg det ikke. Det var ikke et oprør som sådan. Jeg vil snarere beskrive det som en overgang fra én tidsalder til en anden. Jeg oplevede ingen, som kastede de gamle normer, traditioner og regler af sig, hvis der ikke fandtes noget bedre til at erstatte dem. Store drømme og store visioner blev skabt i 1968 og i de følgende år, og det er nok årsagen til, at jeg har holdt ud som tillidsmand i forreste række gennem 22 år. Hvis man ønsker at forandre verden, må man nødvendigvis have Visioner, Tålmodighed og være parat til at Yde den indsats, som er nødvendig. Disse 3 grundbegreber har fulgt mig siden 1968, og personligt mener jeg, at tillidsfolk uden disse 3 evner/viljer, ikke er ”langtidsholdbare”, hvilket (med meget få undtagelser) historisk set har vist sig som en absolut nødvendighed, hvis en forening skal have mulighed for at skabe virkelig forandring for sine medlemmer. Mit store håb er derfor, at også fremtidens tillidsfolk i SAB er sig 100 % bevidst om de 3 grundbegreber VTY.

FERIER

Ferie er et nyt begreb for mig, thi som tillidsmand i forreste linje gennem 22 år, har der aldrig været hverken tid eller råd til det.

Der er nu taget revanche, så i de første 1½ år uden tillidsposter har min kone og jeg besøgt ikke mindre end 7 lande i 4 verdensdele ! Det er en helt ny og vidunderlig oplevelse.

Naturligvis har vi været på ferie før, men det har været svært at vide på forhånd, hvornår jeg kunne tillade mig den luksus, thi i et travlt foreningsliv opstår der pludselig situationer, hvor min tilstedeværelse var vigtig. 2 gange gik planlægningen gal, så en ferie måtte afbrydes for at haste hjem til vigtige møder – bl.a. vores bryllupsrejse i 1995, hvor jeg pludselig blev valgt til at repræsentere alle landets alternative behandlerforeninger i Sundhedsreklameudvalget, som Sundhedsministeren havde nedsat for at afgive en Betænkning (som udkom i bogform januar 1996). Alle som er gamle nok i den alternative verden til at huske de voldsomme reklame restriktioner, som var gældende fra 1935 til 1996 (Lægeloven), vil nok give mig ret i, at opgaven blev løst til udmærkelse. Det var i øvrigt første (og hidtil eneste) gang i Danmarkshistorien, at en alternativ behandler har siddet i et ministerielt udvalg.

At ferier var en sjælden luksus, skal også ses på den baggrund, at SAB aldrig har haft råd til af aflønne tillidsfolk for den reelle arbejdsindsats. For den til tider ganske voldsomme mødeaktivitet fik jeg dækket 1 arbejdsdag pr. måned. I perioder var der møder 2 arbejdsdage om ugen + det løse (dvs. aftenmøder og weekendmøder). At lukke klinikken op til 8 hverdage om måneden var naturligvis en økonomisk belastning, men det var bare en nødvendighed, hvis SAB skulle være med til at forme udviklingen.

STARTEN PÅ DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

Kong Christian den syvendes Forordning nummer 30 fra 1794 (Danske Lov) giver de første regler for alternative behandleres rettigheder og pligter, og ånden (og meget af teksten) fra dengang findes fortsat i den nuværende lovgivning. En Lægelovskommission blev nedsat i 1928, men dets arbejde blev ikke til en endelig lovtekst før den 14.3.1934 (Lægeloven trådte i kraft 1.1.1935).

Chr. Jensen Mann – bedre kendt som Bratbjergmanden – var husmand fra Brovst-egnen i Nordjylland og ud af en ældgammel slægt af kloge mænd og koner. Hans arbejde som klog mand er den direkte årsag til, at Lægeloven fra 1935 blev den mest liberale lov i Europa for alternative behandlere. Ikke mindre end 2 biograffilm er der lavet om Bratbjergmanden og hans arbejde (den første med Osvald Helmut i hovedrollen). Hans popularitet var ganske legendarisk, som ingen nutidig kollega har chancen for at måle sig med.

Siden Bratbjergmanden (først i 30-erne) har ingen alternativ behandler eller alternativ forening evnet at skabe bedre lovgivningsmæssige forhold for den alternative branche.

Et stort flertal i Folketinget ønskede (på SAB´s initiativ!) at skabe en konstruktiv dialog mellem den alternative behandlerverden og Sundhedsstyrelsen i 1985. Sundhedsstyrelsens chef var vild modstander af et sådant forslag, som han blev pålagt at realisere, så han forlangte, at foreninger, som skulle deltage i arbejdet, lod sig repræsentere af læger. Kun en lille patientforening accepterede dette vilde krav, så dialog og samarbejde blev ikke til noget seriøst i de første 4 år.

Meget blev forsøgt i disse 4 år rent politisk, men Sundhedsstyrelsens chef stod fast, så Kontaktorganet, som dialog-forummet hed, blev ikke nogen succes.

At stå alene havde ikke bragt resultater siden Bratbjergmandens tid i 30-erne, så da jeg blev valgt til landsformand for SAB i 1989, kontaktede jeg det ret store netværk af indflydelsesrige foreningsformænd m.v., som jeg havde opbygget gennem over 10 år. Min vision var, at hvis min utopiske drøm om sammenhold kunne bære, ville vi kunne få politisk medvind til at ændre sammensætningen af Kontaktorganet, så alternative behandlere (nøglepersoner fra de forskellige foreninger) kunne være med til at skabe en unik fremtid for den alternative verden i samspil med Sundhedsstyrelsen.

I 1989 var sådanne visionære tanker ganske umulige at realisere. Tværfagligt samarbejde eksisterede stort set ikke, og tiden var heller ikke moden til det, men det lykkedes mig alligevel at få alle betydningsfulde foreninger med på idéen. Jeg præsenterede Sundhedsstyrelsen for mine undersøgelser, og efter få måneders forhandling blev resultatet, at Sundhedsstyrelsens chef trak sig som formand for Kontaktorganet og overlod posten til kontorchefen for 2. kontor. Samtidig indtrådte jeg i 1989 som den første alternative behandler i Kontaktorganet.. Denne post havde jeg i 16 år. Kontaktorganet har senere fået nyt navn : Sundhedsstyrelsens Råd vedr. Alternativ Behandling (SRAB).

Denne lille ”sejr” fra 1989 kan måske virke ret ubetydelig, men den var faktisk en kolossal landvinding, idet den var forudsætning for alle de andre resultater, som fulgte – bl.a. momsfritagelsen, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), RAB-ordningen, SundhedsRådet, RABforum, KODA/Gramex m.v.

SundhedsRådet

Mine visioner fra 1989 om et konstruktivt samarbejde i den alternative verden modnedes stille og roligt. Der skulle dog gå 9 år, før vi kunne danne paraplyorganisationen SundhedsRådet, så også her blev det bekræftet, at Tålmodighed ikke bare er en dyd – det er en absolut nødvendighed, hvis man skal arbejde som tillidsmand m/k på topplan.

8 år tidligere var jeg med til at planlægge og danne en tværfaglig paraplyorganisation DANAS, men tiden var desværre ikke moden til reelt samarbejde, så foreningen måtte give op efter få år.

I 1998 blev jeg valgt som SundhedsRådets første formand, og samarbejdet i foreningen og hovedbestyrelsen fungerede meget bedre, end jeg havde turdet håbe på. Naturligvis stødte vi fortsat på foreningsegoisme i SundhedsRådet, men flertallet var heldigvis parat til at realisere de gamle visioner fra 1989.

Jeg forlod SundhedsRådets hovedbestyrelse i 2005, idet SAB meldte sig ud af dette forum. Samarbejdet var ikke mere fyldt med den glæde, som havde fyldt os de første år, og både foreningsegoisme og personlige interesser var med til at ødelægge det gode samarbejde.

RABforum

RABforum er en paraplyorganisation for de alternative behandlerforeninger, som har fået Sundhedsstyrelsens godkendelse til at RAB-registrere alternative behandlere, der opfylder de krav, som er indeholdt i RAB-loven med tilhørende Bekendtgørelse.

Jeg har været med i bestyrelsen af RABforum siden starten i april 2005. For første gang i mine 22 år som tillidsmand for SAB blev jeg ikke valgt ind i RABforums bestyrelsen som SAB´s repræsentant. Jeg blev indvalgt i min egenskab af Rådgiver for Sundhedsstyrelsen.

Siden foråret 2004 har jeg været udpeget af Sundhedsstyrelsen som rådgiver for dem i spørgsmål om Registreringsordningen for Alternative Behandlere (RAB). Dette arbejde er ulønnet, men det er utrolig spændende. Arbejdet foregår i dybeste fortrolighed, så der vil ikke fremkomme referater eller lignende information til hverken medlemmer eller tillidsfolk.

MOMS-fritagelsen

Momsfritagelsen i sommeren / efteråret 1999 var en spændende og opslidende proces. Forhistorien er den, at momsen på alternativ behandling trådte i kraft 1.10.1978, men det positive samarbejde vi havde med Sundhedsstyrelsen afstedkom, at Sundhedsstyrelsen i 1999 accepterede at meddele Told-Skat, at Sundhedsstyrelsen anså alternativ behandling for ”anden egentlig sundhedspleje” (og dermed momsfrit) under forudsætning af, at terapeuterne havde en rimelig alternativ uddannelse bag sig. Kravet til uddannelse var på 400 timer (ikke lektioner), og dette mindstekrav blev hævet til 660 timer fra den 1.1.2001. Mange ”gamle” terapeuter uddannet i 1970-erne kunne ikke leve op til dette krav, og vi havde flere forhandlinger (møder) i Told-Skat Direktoratet, men det var ikke muligt at få yderligere dispensation for ”gamle” terapeuter. Vi gjorde vores absolut bedste, men det rakte ikke. Personligt anser jeg det for en succeshistorie, at det lykkedes os at få momsfritagelsen til at omfatte alle typer af alternativ behandling – altså ikke kun de fysiske og kemiske terapiformer som f.eks. zoneterapi, massage, homøopati og akupunktur. ALLE typer er medtaget, og det er da flot, synes jeg.

Som et lille PS kan jeg fortælle, at jeg selv er én af de ganske få, som nu har betalt moms af mine behandlinger i mere end 30 år ! (altså siden 1.10.78).

Registreringsordningen (RAB)

I ret mange år bølgede diskussionen frem og tilbage i spørgsmål om der skulle arbejdes for en autorisationsordning eller en registreringsordning for alternative behandlere. De fleste overså desværre, at en autorisationsordning ville betyde, at de alternative ville blive underlagt restriktioner, som de færreste var parat til (eksempelvis ville andre så bestemmer antallet af f.eks. zoneterapeuter i hver kommune).

Den 1.7.2004 trådte ”Lov om registrering af alternative behandlere” i kraft. Jeg sad med i det underudvalg, som blev nedsat i SRAB til at forhandle og definere den alternative verdens ønsker om en registreringsordning. Efter mange, mange møder var projektet klar til den politiske behandling, men regeringspartierne var absolut ikke interesserede i en sådan lov. Det lykkedes for DF at skabe et flertal uden om regeringen, så ved den endelige vedtagelse i Folketinget (3. behandlingen) stemte 98 % af Folketingets medlemmer for RAB-loven. Selve RAB-processen kunne der skrives mange sider om, thi det var i sandhed en proces, hvor hele følelsesregisteret kom op til overfalden. Søvnløse nætter og et voldsomt arbejdspres kendetegnede de 3 år, som processen tog. Da historien er så ny, kender de fleste den sikkert. Jeg vil blot nævne, at det KOSTER (menneskeligt og økonomisk) at nå så store mål, så tillidsfolk, med visioner om at ændre på samfundet, skal nøje have VTY (Visioner, Tålmodighed og at Yde) for øje. Dette er ikke for at afskrække, men alt er tabt, hvis man løber sur i det midt i processen.

FORSKNING

Forskning er et af de områder, som jeg absolut ingen forstand har på. Ordet Forskning er et begreb, som misbruges af alt og alle (næsten da), og utallige steder støder vi på påstande om, at der ligger forskning bag både det ene og det andet. Mit håb er, at der med tiden (helst i morgen) bliver en rimelig selverkendelse i den alternative verden, så ordet Forskning kun bruges, når der er reel Forskning som dokumentation. Enhver undersøgelse, som ikke lever op til de krav, som det stilles ved virkelig Forskning, bør kaldes ved sit rette navn : undersøgelse. Ellers trækkes begrebet Forskning ned på et plan, hvor ingen alligevel har tillid til resultaterne. Konventionel forskning er ofte ikke brugbar, når det er tale om alternativ behandling eller alternativ medicin, men der er de sidste 20 år arbejdet seriøst med spørgsmålet, så jeg i dag vil påstå, at forskning i alternative behandlingsmetoder har en ligeså høj forskningsmæssig kvalitet som forskning i konventionel forstand har. Hvis du har interesse i seriøs forskning, kan du starte med bogen ”Vejledning i kvalitetssikring af forskningsprojekter for alternative behandlere” fra 1997 udgivet af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling.

Begrebet Forskning forplumres efter min opfattelse i endnu højere grad af forskere og statslige institutioner, som alle åbenbart har tillid til, men som ikke holder sig forskningsmæssige idealer for øje. Denne gruppe har ved mange lejligheder gennem årene fået mine kontante bemærkninger, hvis jeg ikke mente, at de forskningsmæssige spilleregler blev overholdt (se eksempelvis SAB-NYT nr. 192). Overraskende nok har jeg aldrig fået roser, når jeg har pillet påtænkte forskningsprojekter i småstykker, men det kan en amatør som jeg nok heller ikke tillade mig!!

FREMTIDENS UDFORDRINGER

Jeg genopstillede ikke til SAB´s Hovedbestyrelse i april 2007, idet jeg var blevet træt efter 22 år i forreste linie. Jeg var blevet så uendelig træt af at kæmpe for de idealer og den etik, som for mig var af fundamental betydning. Stort set alle tillidsfolk i SAB´s Optagelsesudvalg og SAB´s Hovedbestyrelse havde de sidste 2 år (2005 – 2007) en ganske anden opfattelse af, hvad god etik var for en størrelse. Jeg påstår ikke, at alle andre tog fejl, men vores forskellige opfattelser af god etik var så fundamentale, at jeg ikke ville kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg fortsatte kampen. Jeg måtte derfor nødvendigvis trække mig tilbage og overlade opgaverne til andre.

Jeg har gennem årene, når opgaverne var for voldsomme, seriøst udtalt, at jeg ville forlade mine tillidsposter, når jeg løb tør for visioner. Den situation nåede aldrig at opstå.

Nye kræfter i SAB må derfor tage over og skabe deres egne visioner for fremtiden. Det tilkommer ikke mig at definere visionerne for fremtiden, men jeg vil alligevel bede om, at visionen fra 1989 om tværfaglig samarbejde som hovedhjørnestenen i SAB´s arbejde vil blive seriøs overvejet. Det har, som beskrevet i denne artikel, givet fantastiske resultater gennem årene, så det var måske værd at vende tilbage til. Siden 2007 har SAB nedprioriteret netop det, som har været hele grundlaget for succes, og det finder jeg er en skam – for SAB og alle andre.

Forhandlinger med den offentlige sygesikring ligger i støbeskeen, men også her må det forudses, at et tværfagligt samarbejde med de andre alternative behandlerforeninger er en forudsætning for succes. Forhandlinger med sygeforsikringen ”danmark” er tæt på målstregen, men her er SAB´s rolle svær at få øje på, så spørgsmålet er, om SAB´s medlemmer overhovedet kommer med i ”danmark”´s tilskud til udvalgte terapiformer. Tværfagligt samarbejde må også her forventes at være afgørende for succes. Tværfagligt samarbejde er også en forudsætning for at få en plads igen i bestyrelsen for ViFAB, og det ville være dumt at nedtone betydning af en sådan bestyrelsesplads.

SAB´s udmeldelse af RABforum og manglende interesse for ”Innovationsministreriet” er områder, som har fortjent seriøs overvejelse på ny. Det opleves derhen, at SAB står fuldstændig uden indflydelse, fordi SAB nu har valgt det på den måde, og det er synd. Tidligere havde SAB ry for at skabe fremtiden, men den drøm synes at være blevet væk for tiden.

AFSLUTNING

Jeg har med vilje udeladt alle navne af denne beretning – og de fleste årstal. Jeg har fundet det bedst på den måde.

Jeg har også udeladt de fleste initiativer, som løb ud i sandet, fordi tiden ikke var inde til det. Min beretning skal derfor ikke opfattes som en lang succeshistorie, thi der har været mange skuffelser undervejs, men det er dog resultaterne, som fylder mest i mine erindringer.

Hvis jeg ikke havde opnået meget i de 22 år, ville det faktisk have været pinligt. Som ”nøgleperson” i SAB havde jeg absolut mulighederne, og jeg greb alle de chancer, som jeg kunne overkomme. For hver succes åbnede der sig nye muligheder, så der er rigeligt at tage fat på for mine aftagere i SAB. Jeg føler selv, at jeg har været med til at skabe en solid platform for det videre arbejde for SAB´s tillidsfolk. Der er (som beskrevet) så mange muligheder for den umiddelbare fremtid, så det kan virke overvældende, men det handler om at vælge de visioner, som skal være målet for de næste 25 år af SAB´s historie. I min verden er handlingsplaner for de næste 6 – 12 måneder ikke interessante, men det er visioner, som virkelig rækker ud i fremtiden.

© Frede Christensen

Frontkæmper 1985 – 2007

www.frede.se